
Du kan også købe bøgerne hos førende boghandlere og børnebutikker










Bogen sætter scenen med et Moder Jord Manifest, som taler til barnets sanser samt opfordrer os til at respektere og værne om jordens mennesker, kultur og natur.
Del 1 åbner med to fantastiske folde ud-sider: Et verdenskort og 197 farverige flag. Herefter inviteres læseren på en spændende verdensrejse i temaer indenfor mennesker, kultur og natur - alle med et verdenskort i centrum og alle ledsaget af et væld af smukke håndtegnede illustrationer!
Afkrydsningsbokse hjælper til med at holde styr på besøgte lande, attraktioner mv.
Del 2 rejsebogen, bringer disse temaer og den pågældende rejse i et spændende sammenspil, hvor barnet kan tegne, scrappe og skrive om alle dets rejseoplevelser!

Klik på billederne for at forstørre dem
På en kreativ og sanselig måde lærer Min Vidunderlige Verden børn at udforske verden nysgerrigt, og med respekt og omtanke for mennesker, kultur og natur. Bogen inspirerer til berigende familiesnakke om alt mellem himmel og jord og er perfekt at fordybe sig i på flyet, ved poolen, i ventetiden på restaurant eller under dynen - og hjælper barnet med at fordøje og reflektere ovenpå en dag fuld af rejseoplevelser!






Min Vidunderlige Verden kan suppleres med tillægsbogen ”Min Rejsebog - 3 sæt rejsebøger til Min Vidunderlige Verden” og således blive en tro følgesvend på alle barnets fremtidige rejser!


Alle illustrationer er tegnet i hånden samt farvelagt med akvarel i hånden af Marianne Scheel. Bøgerne trykkes hos Livonia Print i Letland, som er et socialt ansvarligt trykkeri med stor respekt for miljøspørgsmål og bæredygtighed.
Min Vidunderlige Verden trykkes i et solidt hardcover format og indeholder 96 sider inklusiv to folde ud-sider samt en fin lille opbevaringslomme på indersiden af coveret.
Tilkøbsbogen, Min Rejsedagbog, trykkes i et solidt soft-cover format, rummer 152 sider og har også en lille fin opbevaringslomme på indersiden af coveret.
Begge bøger trykkes på FSC-certificeret non-coated kvalitetspapir, og er velegnet til noter og farvelægning.
Du kan læse mere om FSC-certifikatet her.



Lene Holm Kring er uddannet sygeplejerske og havde i perioden 2016-2019 base på Bali, hvor hun sammen med familien foretog mange rejser i området. Her oplevede hun på tætteste hold hvordan børn, på alle tænkelige og utænkelige steder og tidspunkter stirrede på en skærm, som sad de hjemme i deres sofa, og ikke med deres familie i et fantastisk ferieparadis på den anden side af jorden!
Se baggrundsfortællingen for Min Vidunderlige Verden
Lene oplevede også hvordan skærmen ofte stjal den totale opmærksomhed hos hendes egne børn.
Hun fik derfor idéen til en rejsebog med et relevant og meningsfyldt indhold, og som kunne imødekomme børns behov for at koble af i deres eget kreative univers – men et univers, som til enhver tid kunne inspirere til nærværende og berigende familiesamtaler om vores vidunderlige verden!

Lene har etableret forlaget Kids Exploring og gjort det til sin mission at skabe bøger, der stimulerer børns sanser, kreativitet og nysgerrighed – i den virkelige verden!
Følg os på sociale medier